18/10/2025
Så fra mandag, du kan også følge med i, hvad der sker i vores hesteskole her i Djurs Horse Park :)
🌱 En lille ny begyndelse fra uge 43 🌱
Som mange af jer allerede har læst i det seneste opslag, er Ronja draget videre på et nyt eventyr med sit nye job – og jeg (Desirae) overtager nu igen undervisningen i hesteskolen fra på mandag. Jeg glæder mig virkelig til at vende tilbage og være en del af hesteskolens hverdag igen! 💚
For jer, der er nye her, har jeg tidligere undervist i hesteskolen og har været en del af stedet i otte år – dog har mit primære fokus de seneste år været på Mountain Trail. I august meldte Helle og jeg ud, at jeg fremover overtager driften af forretningsaktiviteterne på ejendommen – herunder opstaldning, Mountain Trail og meget mere – og i den forbindelse har jeg samlet det hele under ét navn: Djurs Horse Park
For mig hænger det hele sammen – hesteskole, opstaldning, træning og Mountain Trail. Det handler alt sammen om hestevelfærd, relationer og ansvarlig brug af heste, og derfor giver det mening, at det hele samles ét sted.
👉 Fra og med mandag vil alle opdateringer og opslag om hesteskolen blive delt på Djurs Horse Park siden, og denne side vil ikke længere blive opdateret. Så jeg håber, I vil følge med der i stedet 💫
Find det her: https://www.facebook.com/djurshorsepark
I næste uge deler jeg nyheder om en ny voksen-hold og info om de sidste ledige pladser på børneholdene i hesteskolen.
Jeg glæder mig til at komme i kontakt med jer alle igen – og til at tage hul på dette nye kapitel sammen!
KH Desirae