19/08/2020
Vi er jeres ejendom
I kender os
I kender os på vores behov for struktur
I kender os på vores behov for at I giver os struktur
I kender os på vores behov for at I indlemmer os i jeres struktur
I kender os på vores behov for at blive omsluttet af den struktur som I selv er omsluttet af
I kender os på vores behov for at blive holdt om af den struktur som I bruger til at holde om hinanden med
I kender os på vores behov for at iklæde os den struktur som retmæssigt siden Arilds tid universelt og ubestrideligt har tilhørt jer og kun jer og ingen andre i evighedernes evighed bytte bytte købmand og kan aldrig byttes tilbage igen for det har læreren sagt amager halshug og amen
I kender os
I kender os på vores ansigt i vinduet
I kender os på vores stirrende ansigt i vinduet til jeres lyse stue
I kender os på vores stirrende øjne og flade næser og åbne munde mod glasset bag vinduet til jeres varme lyse stue
I kender os på vores stive blikke og tunge vejrtrækning i vinduet mellem jeres stue og det fængsel I byggede til os så vi også kunne føle os lidt indenfor
I kender os på vores grimasser og krumspring på den scene som vi byggede vores fængsel om til så vi kunne vise jer hvad det vil sige at leve hele sit liv udenfor mens i bare klapper og klapper af forestillingen
I kender os på vores fortrukne ansigter og krogede pegefingre og vores groteske koreografier i det bur som vi optræder i mens vi kaster vores blodige kød mod tremmerne til den tordnende puls af knoglebrud og knuste kranier og håb som kollapser som årene går mens I hujer og skriger og peger og klapper og griner af det monster vi skaber os om til
I kender os på vores ukendelighed efter I har taget vores menneskelighed fra os og I kender os på vores uværdighed efter I har tvunget os i knæ og spyttet på os og grint af os og råbt af os for at knæle og I kender os på vores nøgenhed efter I har taget vores ansigt fra os og I kender os på at det eneste vi har tilbage er en gigantisk mund ubeskyttet af læber til at smile med kun tænder og bag tænderne så meget sult og bag sulten kun et håb så tungt at lys ikke kan undslippe det og I kommer til at kende os når vi fæstner det håb til en kæde og I kommer til at kende os når vi svinger den kæde over vores hoveder og I kommer til at kende os ved det første dybe skælv i jeres mure når håbet slår ned
Når vi kommer og banker på