Hs Horsemind

07/04/2025

Min hest løber så stærkt i longe

Når en hest øger farten i en given øvelse, er det ofte en balance og en styrke- problematik vi skal kigge på. Det er meget nemmere for hesten at løbe hurtigere, hvis balancen driller. Det er lidt som hvis vi cykler på en cykel. Det er også langt nemmere at cykle hurtigere end at cykle helt langsomt. Cykler vi så langsomt, at vi nærmest ikke kommer frem, så har vi mere svært ved at holde balancen. Dette gør sig også gældende for hesten. Hvis noget er svært, vil den typisk øge farten for ikke at vælte.

Det, der er vigtigt at tænke på er, at hesten har 4 ben den skal styre, og for hver en udfordring, der må være i kroppen på den, vil påvirke balancen hos hesten. Samtidig er det de færreste heste, der rent faktisk får styrket balancen og styrken tilstrækkelig nok til, at de rent faktisk kan gå taktfast, harmonisk, bevare flow og bære sig selv i en longe. Jo mindre volten er, jo flere hjælpemidler de er udstyret med, desto større udfordres de.

For at hesten er stabil og balanceret i en longe, skal man rent faktisk sikre, at hesten kan gå ligeudrettet. Kan den gå eller ride i en lige linje inden for hovslaget uden at slingre. Kan den rides lige op ad midterlinjen uden at det kræver, at den korrigeres hele tiden?

Vi skal også sikre, at den er afspændt i kroppen, så den ikke er asymmetrisk eller har skævheder i kroppen, der vil gøre, at energien genereres asymmetrisk og den hele tiden falder ud til en af siderne. Hvis hesten ikke kan holde takt, balance og flow på en lige linje, vil det stort set ikke kunne lade sig gøre på en volte.

Jo mindre volten er, jo mere bliver hesten udfordret på alle parametre. Derfor er det i min verden også en smule misforstået at tage en rå hest og udfordre den på en volte og samtidig også udfordre den med eks. sadel inden den er stabil i balanceringen og ligeudretningen. Jeg sikrer mig altid, at arbejdet på lige linje og i longe på hele ridebanen er stabil, inden jeg ville få den ind på mindre volter som eks. 15-20 meter. Det er ret svært for en hest, når den ikke har styr på alle lemmerne endnu. Der kan ligge et stort pres på hesten i longe, når de nævnte parametre udfordres.

Hesten behøver ikke nødvendigvis være ung for at den udfordres og mangler at trænes i ligeudretning og balance. Et godt udgangspunkt er, hvis hesten bare tonser derudaf, og har svært ved at gå stabilt og roligt i et arbejdstempo i en longe, så er der flere elementer i træningen der skal styrkes før den er stærk nok til at være i en longe på en volte. Når noget ikke fungerer for hesten, så er træningen for svær eller for udfordrende. Husk træningen skal tilpasses hestens udgangspunkt og ikke omvendt. Vi kan ikke både skrue på sværhedsgrad og styrke på en gang.

24/03/2025

"Jeg bruger indspændinger for lige at støtte og hjælpe hesten lidt."

Jeg ved at mange bruger hjælpetøjler, indspændinger og longesystem med en intention om at hjælpe hesten lidt på vej i den rigtige retning. MEN……. der er ikke noget forskning, der rent faktisk giver et validt og evidensbaseret resultat, der peger i retning af, at det virker. Ren fysiologisk og anatomisk er der langt flere risici, end der er gavnlig effekt ved brugen af hjælperedskaber.

Jeg har fuld forståelse for, at man gerne vil have, at hesten samler sig og bærer sig selv korrekt. Men dette skal komme, når hesten er stærk nok til det. Der er så mange muskulære forbindelser og relationer, der skal have styrke, før at hesten rent faktisk er stærk nok til at gå i holdning.

En hest skal som udgangspunkt have en god balance. Hestens hals er hestens balancestang. Ved at vi påvirker, fastlåser eller forsøger at tvinge hesten i en position med hovede og hals, vil dette fastlåse balancestangen og hesten kommer hurtigere ud af balance, den mister takt og flow, energien gennem kroppen komprimeres, og den vil begynde at spænde om og fastlåse sig i flere muskelgrupper, der har relation til hoved, hals og forpart. Dette vil efterfølgende have en stor negativ påvirkning på overlinjen, da den vil have en tendens til at tabe ryggen, aflaste i lænden, og bagbenene vil ikke kunne få en optimal funktion eller afskub.

Følgevirkningerne på dette vil være gentagende problematiske spændinger i lændeområdet, si-problematikker, stramheder i brystslyngen og forpart, samt restriktioner i kæbeleddet. Og som nævnt i et af de andre opslag, så er kæbeleddet det led i hestens krop, der har allerstørst mængde af balance-receptorer.

Mange glemmer rent faktisk at kigge på hele bevægeapparatet, men har istedet rigtig meget fokus på hals, nakke og hovedstilling og er dermed godt tilfreds med, at den bøjer og “går i holdning”, men de ser rent faktisk ikke at resten af kroppen er ved at falde fra hinanden, er anspændt, mangler bevægelse i overlinjen, eller at hesten laver overspænding og kompenserer.

Det betyder, at mange fortæller, at deres hest har hovedet helt i sky, hvis ikke hjælpemidlerne er på hesten. Men det er der en ret god grund til. For fremtvinger man en holdning med hjælpemidler, så vil hesten som det første, når det tages af, tage hovedet helt op og slappe af i de muskler, der så ofte er overspændte, for at aflaste.

En god holdning kommer af at træne styrken, balancen, takt, flow, koordination og coremuskulatur. Derefter vil hesten selv søge ned i en behagelig og fornuftig ramme, hvor den bærer sig selv. Man kan ikke fremskynde en proces der er så vigtig for kvaliteten, uden at det har en uhensigtsmæssig effekt, hvis man kun gør arbejdet halvt, og man snyder sig frem til resultatet.

17/03/2025

HVORFOR MAGNESIUM OG URTETILSKUD IKKE ALTID ER NOK HOS DEN VÅGNE ELLER STRESSEDE HEST
(LANGT OPLÆG)
Jeg møder ofte heste med forhøjet stresshormonkoncentration. Stress i normalt niveau er hos hesten livsnødvendig. Dette er med til at regulere hestens adfærd, og er en del af det frys, flugt, angrib-system hos et flugtdyr som hesten er. Men for meget stress hos hesten er opslidende på de indre organer og ødelæggende både mentalt og fysisk. Når hesten opdager potentiel fare, har smerte, ubehag eller opbygger frustration pga. forvirrende signaler i håndtering eller ridning, samt ved manglende ensartet rutiner og vaner, sker der udskillelse af hormonet Adrenalin og Cortisol (se illustration på billedet). Adrenalin er hurtigudløsende, og er også hurtigt normaliseret igen i kroppen. Cortisol har 4x så lang halveringstid, og tager 3-4 uger om at normaliseres i kroppen igen, hvis der ikke sker yderligere stresspåvirkning, eller konstant ydre eller indre ubehag/smerte.

Længerevarende forhøjet stresshormon-koncentration er medvirkende til, at fordøjelsessystemet ikke fungerer optimalt. Det er kun det yderst nødvendige, der optages fra f***ret, da hestens krop er i konstant alarmberedskab, og kroppen kan ikke bruge kræfter på unødvendigt arbejde, da den udelukkende har for øje at overleve. Derfor oplever vi, at hesten i nye omgivelser, i trailersituationer eller lign., ofte kommer af med en del afføring. Dette skyldes, at tarmmuskulaturen bliver afslappet, da kroppen har helt andre ting at koncentrere sig om i overlevelsessituationer. En længerevarende forhøjet stresstilstand er medvirkende til, at hesten udviser adfærdsmønstre, der normalt ikke ville forekomme under normale omstændigheder. Det kan eks. være udpræget angst eller udadreagerende/aggressiv adfærd, ængstelse, hurtigere reaktion på påvirkninger og ændringer i nærmiljøet, løs afføring mv.
Det kan også skabe yderligere adfærdsmønstre som stereotypier i form af tremmebidning, kryddebidning, vævning, hovedryst, muleklappen, boks- og/eller foldvandring. Disse adfærdsmønstre er et produkt af et konstant ubalanceret hormonsystem, der til sidst gør hesten afhængig af disse adfærdsmønstre, da de mønstre udløser endorfiner, der er et glædesstof til hjernen. Når adfærden er etableret hos hesten, vil dette fortsætte, uanset om stresshormonkoncentrationen sænkes en smule, eller der kommer mere ro omkring hesten. Adfærden kan ses forværret hvis der ændres i rutiner, vaner eller omgivelserne.

Når hesten i en træningsproces skal lære nye ting, og møde ting den anser for at være potentiel fare, vil der også udløses stresshormon. Men ikke i store mængder, og dette gør, at hesten er mere fokuseret. Ved træning af godbidder vil der hos hesten udløses dopamin, der er stress-sænkende. Presser vi hesten for meget eller for hurtigt frem, vil stressen blive for høj. Når hesten ikke længere tager imod godbidder, synes til at lukke helt ned, blive ”træt”, eller bliver voldsom i flugtadfærd og ikke ser os længere, er det fordi hjernebarken lammes kortvarigt af cortisol, adrenalin og dopamin. På dette stadie er hesten ikke længere modtagelig for indlæring, hverken med forstærkning eller straf. Heste, der over lang periode har forhøjet stresshormon koncentration, fanger hurtigere øvelser, er mere sanselige pga. skærpede instinkter i alarmberedskab og vil hurtigere køre trætte, og/eller ty hurtigere til flugtadfærd, hvis der arbejdes for hurtigt frem i en indlærings- og tilvænningsfase.

Hvis hestens høje stresshormon-koncentration er mere kronisk, og har været ubalanceret over en længere periode, kan der med fordel tilføres tilskud, der indeholder Tryptofan i hestens f***r. Tryptofan er et naturligt vandopløselig aminosyre, der indeholder bl.a. serotonin og melatonin, der henholdsvis er lykkestof der bremser stresssystemet, og søvnhormon, som fremmes ved mørke og hæmmes i lys.

For at hesten kan danne serotonin og melatonin kræves der tilstedeværelse af Tryptofan. Hovedbestanddelen i Tryptofan er B-vitamin, dermed også dets beroligende effekt. Er hesten i underskud af B-vitamin dannes der ikke tryptofan, dog løser det ikke problemet ved udelukkende at tilføje B-vitaminer.
Når hesten i en længere periode har opbygget for meget af stresshormonet kortisol i kroppen, vil der være en større mængde af hormonet Tyrosin i hestens krop. Dette hormon Tyrosin er forbundet med speederen i stresshormonsystemet, og her ser vi en hest der som nævnt ovenfor, er mere vågen, ængstelig, påvirkelig og mere ”levende”. Hesten kan i dette tilfælde ikke selv producere tilstrækkeligt med Tryptofan, da hestens krop ikke får lov at restituere og kommer ikke ned i en ordentlig hvile-position, da vi jo skal huske på, at cortisol-niveauet først vil blive normaliseret efter 3-4 uger, hvis IKKE der sker yderligere påvirkninger. Men oftest lader vi ikke hesten være i 4 uger. Her vil Tyrosin være den dominerende del, og hesten har brug for hjælp til, at balancen mellem Tyrosin og Tryptofan kommer i ligevægt og kommer til at fungere optimal igen. Her vil Magnesium eller andre beroligende urter alene kunne gøre arbejdet, og oftest hører jeg hesteejere forsøge sig med diverse tilskud med urter, magnesium, humle, kamille mv. Men hvis hesten ikke får produceret nok tryptofan, vil det ikke have en effekt, når ubalancen er for stor mellem Tyrosin og Tryptofan.

Da tryptofan er vandopløselig, kan det ikke overdoseres. At tilføre tryptofan er det tætteste led på melatonin og serotonin og dermed den største og tætteste mulighed for bremsning af stress-stystemet. Ses der ikke en virkning på hesten inden for 1- 1½ måned efter startindtagelse, skal man stoppe og forsøge med andre tiltag og evt. konferere med dyrlæge eller en adfærdskonsulent. Ses der en virkning, skal man fortsætte i ca. 6 mdr. for at få en optimal effekt.
Dog skal jeg huske at nævne, at vi skal have med in mente, at en forhøjet stresshormonkoncentration hos heste, også kan skyldes prænatal adfærd. Det vil sige, at hesten fødes med en forhøjet stresshormon-koncentration. Dette sker ved, at hoppen i drægtigheden har haft en forhøjet koncentration, og videregav det til føllet. (Desværre avlede man førhen meget på de "skøre" og stressede hopper). Derved vil dette føl af natur have et forhøjet stresshormon- koncentration, som er føllets naturlige niveau, og her vil vi ikke kunne skabe et minus, eller sænkelse af stressen på samme måde.

10/03/2025

Min hest bider sig fast på biddet

Der kan være mange årsager til, at hesten låser sig fast på biddet. De typiske årsager kan være restriktioner i kæbeleddet. Der er rigtig mange relationer til kæben, der kan have en indvirkning på tandsættet, hovedstillingen og forparten.

Tænderne kan være en af de store syndere. Der kan være tand-problematikker der skaber ubehag under ridning, der igen kan skabe en spænding hos hesten. Det kan også skyldes restriktioner i kraniet eller nakken, der har en indvirkning på hestens fastlåsning af biddet. Kraniet består af 34 forskellige knogler, der holdes sammen af fibrøse led, som kaldes suturer. Underkæben er forbundet til resten af kraniet via muskulaturen og selve kæbeleddet. Spændinger i kraniet og kæben skaber spændinger i halsens overlinje, der videre skaber stramheder længere tilbage i kroppen, såsom halsen, ryggen eller lændeområdet.

Kæbemuskulaturen har stor betydning for smidigheden i nakken, og hvordan hesten reagerer på biddet. Halsmuskulaturen på undersiden af halsen er nødt til at være afspændt, for at der er accept af biddet, og for at der er balance i hesten. Ved spænding skabes der modtryk i toppen af hals-muskulaturen.

Et andet aspekt kan eks. være en rotation i brystslyngen, hvor der skabes et asymmetrisk stræk i blødvævs-strukturen, der har relationer til halsen, halshvirvlerne og videre op til kæbe, nakken og kraniet. Restriktioner i brystslyngen kan skabe bl.a. problemer af denne karakter.

Et andet element kan være selve balance hos hesten. Kæbeleddet er det led i hesten, der har allerstørst antal af det man kalder propriorecpetoriske receptorer. Det er en form for balance-receptorer. Den proprioreceptoriske sans skal trænes og være stærk. Det er ikke kun i kæbeleddet disse receptorer sidder, men i og omkring alle led, sener og muskler. De er med til at styrke balancen, kropsbevidsthed og musklernes fornemmelse af, hvordan leddene arbejder. Ved restriktioner i kæbeleddet vil hestens balance udfordres rigtig meget, og som nævnt ovenfor, så har dette også stor betydning både i forhold til spændinger, funktionalitet og bevægelighed.

Når din hest låser sig fast om biddet, er det vigtigt, at du som rytter reagerer. Man kan ikke nødvendigvis ride sig ud af alle problematikker. Der er så mange ting der kan påvirke de forskellige led i kroppen. Den vigtigste pointe er, at hesten ikke gør noget for at være besværlig, men tværtimod, den forsøger at undgå noget, der er ubehageligt. Så når hesten ikke fysisk er i stand til at bevæge sig problemfrit eller udføre en øvelse, den bliver bedt om, skal vi være opmærksomme og bede rette fagperson om hjælp.

03/03/2025

Min hest er låst i SI leddet!

Dette led bliver ofte omtalt, skrevet om og er kendt af mange ude i staldene.
Sacro-illiac ligamentet i daglig tale kaldt SI-leddet er faktisk et ligament der befinder sig mellem hestens korsben og bækken. Ligamentet har til formål at fastholde korsbenets position. Sker der restriktioner i bækkenet, lændehvirvler der ville hive eller skubbe til korsbenet, er restriktioner i halehvirvler eller at der er spændinger og skævheder i eller omkring strukturen i dette område vil dette påvirke SI leddet.

Ofte hører jeg at ejer fortæller at hesten tidligere var låst i SI-leddet. Dog skal vi altid huske på, at der er en del strukturer og relationer der har en påvirkning på området, der gør at der vil være restriktioner i SI-leddet. Det er meget sjældent selve SI-leddet, der udgør problematikken. Dette område har kun en fleksibel bevægelighed på ca 1-2 grader. Derved at det meget vigtigt at der kigges på helheden, relationerne og andre problematikker der kan være årsag til at der gentagne gange er restriktioner i det pågældende område.

Relationer der har påvirkninger på og til SI-Leddet er bl.a. lænde og halehvirvler, bækkenets position og bevægelighed, Ligament Teltet der er stort net af ligamenter på kryds og tværs inde i bækkenet, der yderligere påvirket af bagbenet pro- og retraktion (frem og tilbageførsel), Der kan være spændinger i rygmuskulaturen som der er ved størstedelen af hesten, og denne muskel hæfter nede omkring SI- leddet og korsbenet. Restriktioner i forparten, som strækker sig muskulært omkring maveregionen og helt op i lænden der gør at hesten ikke bruger sig korrekt og derved påvirket SI-leddet.

Der er megen fokus på SI-leddet og problematikker, men essensen er at kigge på helheden, de omkringliggende strukturer og hele hestens funktionalitet i bevægeapparatet. Vigtigheden er altid at finde kernen til problemet og ikke symptombehandle en gentagende problematik

24/02/2025

Min hest bruger ikke ryggen og har svært ved at “gå i holdning"...

Dette er et udsagn og en problematik jeg hører og ser meget ofte. Det er svært for rigtig mange heste, hvis ikke hestens coremuskulatur og grundstamme er stærk nok, og hvis ikke hesten er stærk nok i rammen. Herved mener jeg, at hvis ikke man tilrettelægger sin træning sådan, at alle muskelgrupper trænes, vil hesten have muskelgrupper den er mere svag i, og derved have svært ved at runde sig, skabe en ramme og gå i en hensigtsmæssig holdning.

Heste der skal “saves” i munden, hives ned, tvinges ned med hjælpemidler, eller slår fra i ridning, er ikke stærk nok, uddannet hensigtsmæssig eller er fysisk hæmmet i at udføre den givne øvelse eller træningsform man ønsker.. Det kræver en stor mængde styrke for en hest at bære sig selv, samtidig med, at der sidder en rytter på ryggen og den samtidig skal holde balancen.

Hvis vi tvinger den, vil den begynde at danne uhensigtsmæssige spændinger i nakke, hals, forpart, ryg og blive svag hen over lænden, der vil medføre, at den ikke strækker ryggen ordentlig, og bagbenene vil have svært ved at komme ordentlig ind under hofteleddet og have en bærende og stærk funktion. Alt dette er en ond spiral at komme ind i. Når først spændinger ligger latent i hesten, kræves der flere tiltag og mere arbejde for at få dette mønster vendt igen.

Heste er verdensmestre i at kompensere og skabe kompensations-spændinger. Det er de, fordi de instinktivt altid forsøger at blive fri for ubehag og pres, og de kun i aller yderste tilfælde og som sidste udvej bliver udadreagerende.

Dette vil medføre, at der kommer restriktioner flere steder i kroppen, der kan munde ud i utaktede gangarter, uforklarlige haltheder og stivheder, og i værste fald uhensigtsmæssig sammentrykning af rygvirvler.

Den lange rygmuskel hæfter helt fremme i de midterste halshvirvler og går langs overlinjer bag skulderbladene og helt hen til korsbenet. Ved spændinger og trykninger på denne, og en svag mavemuskulatur, der ikke spændes tilstrækkelig nok, vil betyde hesten svajer i ryggen, belastningen på lændehvirvlerne øges, bagbenenes styrke forsvinder, og hesten bevæger sig ikke inde under sig. Et bevægemønster der har udviklet sig i den retning, vil skabe store problemer i det videre forløb.

Tænk gerne med ind, at heste først er færdigudviklet omkring 6 års alderen, og er der i for tidlig alder restriktioner og problematikker, udfordres den mere efter at den er færdigudviklet.

17/02/2025

17/02/2025

Min hest skraber altid på staldgangen!

Hoven der skraber konstant på staldgangen, hesten der banker hoven mod bokslågen, eller dens konstante små nap i tøjet. Dette er “dagligdags-adfærd” jeg ser i stort set alle stalde jeg kommer.

Vi mennesker er indrettet således, at vi forsøger at rette eller stoppe hesten i de adfærdsmønstre vi ikke ønsker, men oftest har det den modsatte effekt. Vi mennesker tror helt naivt, at hesten forstår ordene som: “Stop så, nej, hey, hvorfor bliver du ved etc.“ Hvis ikke ordene er indlært som en “straffende/aversive” (i fagsprog) stimuli der er tænkt som noget der sænker eller fjerner en adfærd, vil det aldrig have nogen effekt at blive ved. Rent indlæringspsykologisk bliver hesten rent faktisk forstærket i adfærden hver eneste gang vi giver den opmærksomhed for den uønsket adfærd. Hesten erfarer, at de opnår en form for kontakt eller forstærkning ved at vi irettesætter den. Derved vil den fortsætte dens foretagende. Hesten har erfaret, at den opnår en form for positiv stimuli ved at gøre det den gør.

Hvis det vi forsøger at stoppe hesten i et adfærdsmønster, hvor det ikke har en sænkende eller ønsket effekt på adfærden, er dette den forkerte metode at bruge til problematikken.

Hestens indlæring fungerer på to måder, enten gennem klassisk betingning og operant betingning.
Klassisk betingning er, at der sker en association mellem to stimuli.
Operant betingning er, at vi aktivt går ind og gør noget, der lærer hesten en given øvelse eller ægning af adfærd.
Den indlæring der indlejres stærkest er når hesten gør noget vi responderer på, hvor den erfarer, at det er nyttig, dvs. når hesten eksempelvis sparker på bokslågen og vi fodrer hesten lige efter, vil hesten gøre mere af dette. Eller hvis hesten skraber på staldgange, vi går hen og siger nej, den får en kontakt, og kontakten med os er typisk associeret med godbidder. Det vil hesten selvfølgelig have mere af.

Derfor vil I oftest opdage, at når jeg i stalden ignorerer jeres heste der skraber, og dette bør I også gøre, selvom jeg godt ved at det både er irriterende, slider på hestens nye sko, eller hovene bliver skæve. MEN… I forstærker adfærden, og dette vil aldrig stoppe ved at I forsøger at sige NEJ, STOP, HEY ect. Det bedste I kan gøre for hesten er at ignorere den. I starten vil der muligvis være en øget forekomst af skrab, der i fagsprog kaldes udslettelses-udbrud, men dette vil høre op når hesten erfarer, at den ikke får noget ud af det. Vær vedholdende og ignorér. Til sidst vil hesten stoppe. Men kun hvis den ikke opnår noget 10 ud af 10 gange. Hvis den blot erfarer, at den får noget ud af det i 2 ud af 10 gange, er dette nok til at hesten fastholdes i adfærden.

Som hovedregel, husk altid: At hvis ikke det man gør mod hesten har den ønskede effekt på adfærden, skal man ændre sin strategi og metode.

14/02/2025

God weekend til jer alle😊

Jeg har travlt ude hos en masse heste og får sjældent lavet opslag eller story.

Dette vil jeg forsøge at ændre på. Jeg vil tage jer lidt med ind i min verden😊

Der er mange af de samme spørgsmål, hændelser, adfærdsmønstre, problematikker og udsagn der går igen ude i staldene. Hvor jeg forklarer mange af de samme ting. Dette vil jeg tage jer med i. 😊

Jeg vil hver mandag poste et opslag med et udsagn og svar derpå😉

Nogle vil i måske genkende, andre vil være nye for jer😊 Håber i vil være med

God weekend til jer alle😉

09/01/2025

⚠️KÆMPE BØN KVÆRKE/HERPES⚠️

Da der flere steder rundt i det ganske land er mistanke om og udbrud af både herpes og kværke, har jeg en KÆMPE bøn til mine kunder.

Skulle det være i nogle af jeres stalde, har i mistanke om at jeres heste er smittebærer eller været i kontakt med en hest der er smittebærer. Så skal jeg bede jer informere mig om dette.

Jeg kører rundt til mange stalde, og dette skal gøres med omtanke og forsigtighed, specielt også i disse tilfælde. Så må vi hellere udskyde aftalen eller aflyse end at risikere at jeg bringer smitten videre. Jeres heste er ikke nødvendigvis den sidste på ruten. 🙌🙌

Jeg har også en del værktøj og tøj der skal vaskes, rengøres og/eller desinficeres, og dette kan rent praktisk ikke lade sig gøre i det omfang, hvis der er mange stalde der skal besøges på en rute.

Lad os hjælpe hinanden🙌😊

06/01/2025

🌞Ledige tider i januar🌞

Der er kommet nogle tider der er ledige i Januar.

D. 12. Januar
Område: Esbjerg, Varde og Tjæreborg

⚠️Enkeltetider formiddag

D. 26 Januar

Område: Åben for alle ruter

⚠️Fra og mellem kl 9- 14

21/12/2024

Glædelig jul til jer alle🎄

Julefreden er ved at sænke sig her hos mig.

Jeg håber I alle får nogle skønne juledag sammen med jeres kære😊

27/11/2024

Hvem er mennesket bag HS Horsemind?

Jeg hedder Henriette Stork og bor i det sønderjyske.
Jeg har en bred vifte af uddannelser, efteruddannelser og kurser på cvet.

Jeg er bl.a. uddannet som
➡️Hestetræningskonsulent
➡️Dyreadfærdsterapeut
➡️Fysiurgisk hesteterapeut
➡️ samt overbygningen som Masterclass uddannet i Fysiurgisk hesteterapi
➡️Kranio sakral terapeut til heste

Ydermere har jeg efteruddannelser i bl.a
➡️Neuromotorisk træning og genoptræning
➡️ Træning af hestens motoriske og anatomiske styrke og opbygning hos alle typer af heste
➡️ Dyb Blødvævsmobilisering
➡️ Myofascial kinetic lines
➡️ Engelsk uddannelse i laserterapi og behandling
➡️ proprioceptoeisk stimulæring af bevægeapparatet

Derudover afholder jeg kurser og foredrag
I bl.a. hestemassage til husbehov, indlæringspsykologi og træning, adfærdstræning, longekurser mv.

Se mere på www.hshorsemind.dk 😊

24/10/2024

25/08/2024

Så er sommeren ved at være slut, og hverdagen er vendt tilbage. Jeg har travlt i staldene, så hvis din hest skal have en afbalancering i september eller oktober, er det en god idé at booke allerede nu, da tiderne ryger hurtigt 🙂

21/03/2024

Vil du vide mere om lasere, så hop med på et fantastisk kursus hos Powermedic😊

Igen i år har jeg æren af at holde oplæg omkring den praktiske del af hvordan jeg bruger laseren ude i staldene😊👌

https://powermedicaps.ticketbutler.io/da/e/introduktion-til-laserterapi-fredericia-lokation-flger/