Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 18:00 Tirsdag 08:00 - 18:00 Onsdag 08:00 - 18:00 Torsdag 08:00 - 18:00 Fredag 08:00 - 18:00

Hs Horsemind, Højer (2026)

24/03/2026

Kom forbi til forårsdag i Skærbæk på lørdag d. 28 til en snak.
Jeg ser frem til at møde jer😊

24/03/2026

Kom endelig forbi til en snak på lørdag😊

18/03/2026

Skal din hest have et besøg den kommende tid?

Foråret er over os og hvor er det skønt🤩

Frosten er væk, hestene skal til at bevæge sig mere, stævne sæsonen starter snart, og de skønne ture på hesteryg er allerede i fuld gang😊

Det er også en tid med masser af travlhed i min forretning, og jeg elsker det.😍 MEN..... det betyder også at tiderne bliver revet væk, og at I som hesteejere skal være lidt på forkant med at bestille tid til afbalancering, træning, foredrag og en-dags kurser.

Så ved du allerede nu, at hesten skal have et besøg, så skriv gerne hurtigst muligt for at sikre at I får en tid😊

12/03/2026

Husk nu at give besked hvis der er syge hest i jeres stald. Jeg kommer i mange stalde, og det kan have stor betydning, hvis jeg på min kundetur kommer i en stald der har smittet heste. Jeg er nødsaget til at aflyse alle kunder resten af dagen, for at sikre smitten ikke føres videre til andre stalde.

På forhånd tak😊

09/03/2026

🔥Mandags opslag- Hørt ude I staldene🔥
Hvad er det, din stemmegaffel gør?

Man kan bruge stemmegaflen til mange ting, men det jeg bruger min til, er at arbejde i de myafascielle linjer. Det er en teknik og metode der hjælper med at skabe bevægelse i den biomekaniske funktion og afspænde de kompensatoriske spændinger, der måtte findes i kroppen i de dybere fascia strukturer.

Mange har hørt om fascia release, dette er et meget brugt ord i den terapeutiske verden efterhånden. Fascia eller bindevæv, som det også hedder, er et meget undervurderet område, og heldigvis er der en del mere fokus på dette nu end tidligere. Hver enkel muskel i hestens krop er indbundet i tyndt fascia lag, og alle muskler “klistrer” sammen med denne fascia, der omkranser dem. Dette betyder at påvirkninger i øvre muskler, vil skabe en indvirkning på de dybere muskulære relationer. Ydermere er der fascia alle vegne omkring sener, led, muskler, knogler etc.

Fascia er opdelt i det øvre overfladiske fascia og det dybtliggende fascia. Det dybtliggende fascia er et netværk af strukturer og forbundet væv under det overfladiske fascia, og er det der er forbundet med de dybere strukturer og knyttet til det skelettere område. Fascia omkring indre organer er også en del af dette. Alt hænger dermed sammen, som jeg har nævnt så mange gange før. Derved kan der sjældent gives et endegyldigt svar på hvorfor noget er nedsat i bevægelse, udfordring eller lignende.

I terapien hvor jeg benytter mig af stemmegaffel er det i de myofascielle linjer, og jeg afspænder i nogle punkter der kan give en afspændingsrespons flere steder hvor disse fascia linjer har indvirkninger, og giver et afsæt i de forskellige biomekaniske funktioner og bevægelighed. Der er nogle bestemte teknikker og metoder jeg benytter mig af, for at identificere om dette kan give en gavnlig effekt at afspænde i disse linjer, og det er i de situationer i vil opleve jeg benytter mig af stemmegaffel. Der kan også benyttes nåle som akupunktur, men dette er KUN dyrlæger der må benytte sig af dette. Da dette strider mod lovgivningen at injicere med nåle som alm. terapeut. Der er andre regler i den humane verden. Andre redskaber kan også være laser i disse punkter. Dette bruger jeg, hvis jeg har med meget sensitive heste at gøre, som slet ikke bryder sig om den vibrerende fornemmelse som en stemmegaffel giver.

Det er en meget effektiv terapiform, som jeg er meget glad for at benytte mig af, og som jeg ser rigtig mange gode resultater på baggrund af dette. MEN…. vi skal huske på, at ingen terapiform eller teknikker kan stå alene. Vi kan alle forskellige ting, og har forskellige fokusområder. Samtidig kan vi terapeuter finde mange problematikker i kroppen hos hesten, vi kan afhjælpe, men ALT hænger sammen og vi kan ikke opdage alt, men med rette analyse og en god observation og samtale om hestens mønstre kan vi nå langt. Men derfor kan I som ejere også opleve, at vi terapeuter finder forskellige udfordringer og arbejder med forskellige tilgange, og somme tider er det rigtig godt at få en second opinion hvis noget mønster gentager sig. Dette kan jeg også bede en ejer om at få hos en anden terapeut.

24/02/2026

🔥Mandags opslag- hørt ude I staldene🔥
Hvad er kranio sakral terapi (kst)?

Kranio sakral terapi er en blid og dybdegående afbalancerings teknik, der egentlig udspringer fra den osteopatiske filosofi. Det kranio sakrale system består af kraniets inkl alle kranieknoglerne, hele hvirvelsøjlen inkl. korsbenet der sidder nede i bækkenet, membranerne omkring hjernen og rygmarven, cerebrospinal væsken der løber inde i rygmarven samt centralnervesystemet.

Systemet bevæger sig i en rytmisk bevægelse mellem spinalvæsken der dannes inde i hjernen fire ventrikler og trykket ved dannelsen af væsken skaber den pulserende og rytmiske bevægelse når væsken skubbes videre ned gennem hvirvelsøjlen ned til korsbenet fra den 4. ventrikel. Derefter skubbes væsken retur når trykket i korsbenet bliver for stort. Der dannes konstant ny væske, og dette medvirker også, at der sker en konstant udsivning af væske til blodet. Denne pulserende rytme kan en kst terapeut oftest mærke.

Selve denne kst puls kan være i ubalance, og dette kan man arbejde med gennem kst. Der kan være restriktioner i hvirvelsøjlen, kraniet eller andre steder der skaber ubalancen.

Men det er ikke kun på de omtalte steder man kan benytte sig af kst teknikker. Det kan man stort set på hele hestens krop. I kst benytter man sig af indvirkning med det der svarer til 5 gram tryk, og dette syner ikke ud af meget, men kan have en stor virkning hos hesten. Jeg bruger meget kst i mit arbejde ude i staldene. Især på de kranielle udfordringer, og det kan være udfordringer i nogle af hvirvlerne i hvirvelsøjlen, bækkenet eller udfordringer i de dybere strukturer, samt hormonelle relationer. Der er så mange teknikker, der kan benyttes med kst-indvirkning.

I min verden kan ingen teknikker stå alene. Der vil som regel altid være nogle restriktioner eller udfordringer, der ikke alene kan afhjælpes med kst, og derfor vil I opleve, at jeg som regel benytter mig af mange teknikker og metoder udover kst-teknikker. Dette er helt afhængigt af hestens udfordringer og problematikker i den givne situation.

17/02/2026

🔥Mandagsopslag- Hørt ude I staldene 🔥
Hvorfor skal jeg vide noget om centralnervesystemet?

Centralnervesystemet er essentielt for hestens eksistens og kunnen. Centralnervesystemet, som også forkortes CNS, består af hjernen og rygmarven. Hjernedelen sidder i kraniet og har tre hovedafdelinger, som består af storhjernen, lillehjernen og hjernestammen.

Storhjernen, der også hedder Cerebrum, står for de højeste funktioner som tolkning af informationer, læring, og sortering af de informationer der kommer ind, samt al frivillig bevægelse. Lillehjernen - cerebellum, står for koordinering af reflekser og de autonome responser. Den bearbejder også informationer, den er involveret i proprioception og er indblandet i bevægelser og balancen. Hjernestammen - Truncus encephali er den der er i spil ved registrering af dufte, syns-input og smag. Den fungerer også som en bro mellem det neurologiske og det endokrine system. Det er herfra de fleste kranielle nerver udspringer, og er også den del der giver informationer videre til hypothalamus via thalamus.

Selve nervesystemets fysiologi og anatomi består af CNS (centralnervesystem), de 12 kranielle nerver og det PNS (perifære nervesystem). PNS består ydermere af det autonome og det somatiske nervesystem. Det er denne del der er meget interessant i forhold til adfærd og adfærdsmønstre - Det autonome nervesystem er den ubevidste styring, både i forhold til sympaticus der øger funktioner og parasympaticus der sænker funktioner. Helt overordnet set er der en kemisk og elektronisk kommunikation i nervesystemet, hvor der sker en overførsel af nerveimpulser via neurotransmitter. Der er mere end 100.000 informationer der behandles hvert sekund. Der er informationer både fra de afferente og efferente nerver. De afferente nerver er de sensoriske nerveimpulser der flytter informationer fra PNS vedrørende indtryk fra miljøet omkring hesten til CNS hvor de behandles i hjernen. De afferente nerver er de motoriske nerveimpulser der sender informationerne fra hjernen og rygmarven ud i periferien, og disse giver mulighed for at reagere på de afferente impulser og sikrer, at hesten kan tilpasse sig miljøet, og giver også musklerne mulighed for at spænde og slappe af.

Det motoriske system kan deles yderligere op i øvre og nedre motoriske neuroner. Alt hænger sammen og vi er nødt til at sætte os en smule ind i hvilke neurologiske koblinger der sker i forhold til hestens indlæring, for at have vished om, hvordan vi afhjælper det vi anser som adfærdsproblemer, som er en helt naturlig reaktion og respons på det hesten reagerer bevidst eller ubevidst på, da der kan ske ubevidste indlæring, der danner adfærdsmønstre, som vi kan være nødt til at ændre gennem bevidst indlæring.

Disse forklaringer er meget simplificerede og overordnede. Men generelt set er det vigtigt som hesteejer at vide, at der sker så mange processer hos hesten rent ubevidst der skaber koblinger og reaktioner vi ikke altid er herre over, og gør det vanskeligt somme tider at bryde et adfærdsmønster eller reaktioner, før vi ved mere omkring hestens system, fysiologi og anatomi. Derved kan vi også slå den myte ihjel med, at hesten er stædig, udspekuleret og gør en bevidst handling for at genere os.

02/02/2026

🔥Mandagsopslag- Hørt ude i staldene🔥Hvorfor er min hest altid så spændt i kæben?

Kæbeleddet og det vi i faglig sprog kalder TMJ, er et led der er udsat og nærmest altid er i relation til alle former for bevægelse hos hesten. Dette led er altid i konstant bevægelse grundet tygge mekanismen. Dette led har også rigtig mange andre relationer til andre dele i bl.a kraniet, nakken, halsen, i forhold til bæring, balancen, forparten og ikke mindst vores indvirkning gennem tøjlerne under ridning.

Vi må som det første have en forståelse for, hvad kraniet består af. Kraniet består af 34 knogler, der er sammensat af små suturer, der kan bevæge sig i forhold til hinanden. Disse bevægelser kan skabe kranielle udfordringer, der kan forplante sig til resten af kroppen, da hele hestens system, bevægeapparat og muskulære relationer har en stor sammenhæng på kryds og tværs. Disse bevægelser vil også have en påvirkning på kæbeleddet og ikke mindst tungebenet. Tungebenet har bl.a. indvirkning og sammenhæng muskulært med nakke, underhalsen, bringeområdet og brystbenet samt hestens underlinje.

Kæbeleddet er også det led i hesten, hvor der befinder sig størst antal af balance receptorer. Man kan også sige at det er hestens 3 sæt ben. Hvis hesten generelt er udfordret på balancen, vil kæbeleddet også blive belastet. Der er også en relation til det indre ører og den vestibularcochleale nerve, der har med hørelse og ligevægtssans at gøre. Hvis leddet er restriktivt eller udfordret pga andre relationer, kan hesten blive udfordret på balancen. Der er en stor gruppe muskler, der både er medvirkende til lukke og åbne mekanismen, og der er de lymfatiske relationer, der sidder i ganache området, som også vil påvirke funktionaliteten i kæben. Samtidig er der et helt andet aspekt der påvirker leddet, og det er hestens tænder. Hvis hestens tænder ikke er tilset jævnligt, slider forkert eller ved tandskift, vil det have en stor betydning for hestens funktionalitet, og være udsat for spændinger, der udfordrer de relationer, leddet påvirkes af. Nogle heste bliver spændt i kæben efter tandrasp eller tandbehandling når de har stået i længere tid med munden i en tvungen position.

En anden vigtig faktor for udfordringer i kæbeleddet er biddet og tøjle indvirkning. Ved for megen eller for hård tøjle indvirkning vil hesten spænde op både i kæben, nakken og relationer til halsen og tungebenet. Dette kan skabe udfordringer og gentagne restriktioner i kæbeleddet. Der skal ikke megen indvirkning i tøjlen til, at der skabes en udfordring i kæben. Blot det at hesten suger eller bider sig fast på biddet, vil skabe spændinger i kæbemuskulaturen. Der kan være forskellige former for bidtyper, der skaber spændinger eller et meget stærkt eller hårdt tryk, som også udfordrer muskulaturen og spændingen. Samtidig skal vi ikke glemme de mange udfordringer heste kan have i nakke og halsen grundet en del spænding i ridningen, eller ved restriktioner andre steder i kroppen, der forplanter sig oppe i kraniet og kæben.

Der er aldrig et entydig facit eller svar på hestens problematikker, og hestens krop er så stor og alt hænger sammen, så det er svært at sige præcis hvad problematikken er opstået fra, men vi skal forsøge at analysere os frem tid hovedårsagen ved at kigge på de forskellige dele sammen med helheden.

27/01/2026

🔥"Mandagsopslag"- Hørt ude I stalden 🔥
Hvad er det tapen gør på hesten?

Det er et spørgsmål, jeg ofte får når jeg i mit arbejde benytter mig af kinesio-tape. Dette er et rigtig godt supplement til mine andre metoder og teknikker jeg bruger. Det kan bruges og påsættes på mange måder og har forskellige påvirkninger og funktioner afhængig af den teknik jeg bruger.

Tapen hæfter til pelsen og løfter dermed huden. Det er dog ikke alle hårlængder, der er optimale ved brugen af tape. Det kan lave en dekompression af huden, som giver en øget flow, og ved bevægelse giver det input til proprioceptorerne og mekanoreceptorer (sanseceller i kroppen der registrerer mekaniske stimuli). Overordnet set, så vil det sige, at jo mere stimulering der sker af mekanoreceptorer, des mere hæmning sker der af smertereceptorer, og jo mere stimulering af proprioceptorer, des mere kropsbevidsthed.

En dekompression af huden vil sige en påvirkning af fascia, lymfer, muskler, blodkar og nerver og dermed smertereceptorer. Forskningsstudier i humane regi har vist, at taping giver en øget lymfe- og blodcirkulation, både som dræning og tilførsel. Der skabes en øget bevægelighed i fascia-lagene i de overfladiske områder. Samtidig vil påføring af tape som ledstøtte gøre en neurologisk forskel. I studier omkring heste og taping er der bl.a. vist øget ROM (range of motion), smertereduktion, øget blodcirkulation og andre synlige effekter ved brugen af forskellige teknikker.

Der er flere måder og metoder at bruge tapen på, og dette vil I også se ude i staldene. Men overordnet set, så vil jeg altid påsætte tapen med henblik på at støtte og hjælpe den givne problematik hesten har, og med udgangspunkt i bl.a. mekanisk support og proprioception, inflammationsreducerende og cirkulationsfremmende. Der er nogle situationer hvor jeg ofte overvejer tape, og det er bl.a. ved muskulære udfordringer, manglende stabilitet, proprioreceptoriske udfordringer, arvæv, stram fascia og med smerte. Man kan også benytte det i nogle situationer som hævelser, men dette vil ske i samarbejde med en dyrlæge.

Der er tidspunkter hvor jeg ikke bruger dette, og det er bl.a. ved suturer efter operation, meget stresset adfærd, drægtighed, infektion, frakturer eller ved diagnoser som nyre- og hjerteproblemer.

Det er et supplement jeg benytter mig af, når det giver mening. Det er ikke noget jeg anbefaler man selv eksperimenterer med uden at man først rådfører sig med en terapeut, og der skal huskes på, at ikke alle tape-typer egner sig til heste

19/01/2026

🔥Mandags opslag- Hørt ude I staldene🔥

Hvilke vitaminer skal jeg supplere med?

Dette er et spørgsmål, jeg ikke kan give et entydigt svar til. Dette afhænger af mange ting. Samtidig kan jeg ikke konkludere udfra et møde med hesten, hvad den præcis mangler, eller skal have af tilskud. En blodprøve kan vise et billede af hestens værdier, og celletest kan billede af værdier over de sidste par måneder. Jeg er påpasselig med at eksperimentere for meget i for store mængder medmindre der er en dyrlæge inde over, når hesten viser nogle kontraindikationer. Men ikke desto mindre, så får jeg rigtig mange spørgsmål omkring dette emne.

Man er nødt til at have en grundlæggende viden omkring vitaminer og mineraler, før man bare kan fylde uanede mængder i hestens f***r. Jeg vil forsøge at give et lille indblik i denne verden. Jeg vil forsøge at give et overordnet overblik over vitaminer og mineraler. Men jeg udformer ikke planer omkring sammensætning og mængder, da dette altid skal rådføres med en dyrlæge, for at sikre, at vi ikke overdoserer eller modvirker den optimale balance i hestens værdier. Når noget føles off hos hesten, eller når der er gentagende problematikker så skal dette tages alvorligt og så er det ikke eksperimenter der er vejen frem😊

Nogle vitaminer skal indtages gennem f***r, mens andre produceres i hestens fordøjelseskanal. Der er mange indikatorer, som eksempelvis brug, næringsindtag og foldtid, der har indflydelse på, hvad heste har brug for af vitaminer og mineraler. Der findes både fedtopløselige og vandopløselige vitaminer. De fedtopløselige vitaminer lagres i kroppens fedtdepoter og skal optages med fedt, hvorimod vandopløselige ikke lagres, og hurtigt udskilles med urinen. Dette betyder også, at de fedtopløselige vitaminer lagres i kroppen og man kan risikere at overdosere. Overdosering af vandopløselige vitaminer har kun en lille risiko.

De vandopløselige vitaminer er bl.a. B- og C - vitamin. Der er flere former for B-vitaminer. De mest kendte som nævnes meget ude i staldene er B6, B8 og B12, B6 (pyridoxin) kommer i spild i forhold til proteinomsætning og fedtsyreoptagelse, reproduktion, og er et komponent i mange enzymer. B8 som vi også omtaler som biotin der er i spild i forhold til pels- og hovvækst og kvalitet, det er immunstimulerende og et nødvendig enzym for nedbrydelse af mælkesyre. B12 (cyanocobalamin), der er ansvarlig for bloddannelse, aminosyre-omsætning, hestens enzymprocesser og immunforsvar. De typer vi ikke taler så meget om er B1 (thiamin) der er i spil i forhold til bl.a. muskelfunktionen, hormonbalancen, dannelse af røde blodlegemer, kulhydratforbrænding og optimal hjernefunktion. B2 (riboflavin), der er vigtig i forhold til vækst, hud, hår og øjne. B3 (niacin) er medvirkende til kolesterolsænkende og parasympaticus-stimulerende. B5 (pantothensyre) er vigtig i forhold til forbrænding, stofskiftefunktion og væskebalance. B9 (Folacin) er vigtig for optagelse af jern, celledannelse og udskillelse af urinsyre.

C-vitamin er et vigtigt komponent i stimulering af immunforsvaret i forebyggelsen af bakterielle infektioner. C-vitamin sikrer optagelse af calcium, jern, zink, kobber, B9 samt A- og E vitamin. Det er nødvendig for optimal binyrefunktion, fasciaens væskeoptag og optimal nervefunktion.

De fedtopløselige vitaminer er A, D, E og K-vitamin. A-vitamin spiller en rolle i calciumoptag, og væsentlig som antioxidant og i regulering af kolesterol. Den er vigtig for at sikre normal vækst, øjne, syn, hud, pels og immunforsvar. Den er vigtig i forhold til produktionen af mavesyre. D-vitamin er nødvendig for calcium og fosforoptagelse, og den spiller også en rolle i forhold til skjoldbrugskkirtelfunktionen og vedligeholdelsen af knoglestruktur. E-vitamnin er nødvendig for normal muskelfunktion ved at sørge for ilttilførslen og evnen til at bygge musklen op. Denne falder ofte ved en høj muskelbelastning og intens hård træning. Den har et samspil med a-vitamin, k-vitamin og styrer koagulation af blodet og spiller en rolle for nervesystemet.

Rådfør jer altid med professionelle fagpersoner der har en dybdegående viden omkring dette.

12/01/2026

🔥Mandagsopslag- hørt ude I staldene🔥

Er du hestemassør?

Jo, men jeg er også mange andre ting. Som start på et nyt år, og en velkomst til jer nye følgere, vil jeg fortælle lidt om hvem jeg er, og hvad jeg kan tilbyde jer og jeres heste.

Der er ofte en smule forvirring omkring, hvad jeg præcis er uddannet i. Flere kalder mig massør, andre behandler, og somme tider støder jeg på ordet hestehvisker, hvad denne betegnelse så end rummer. 🙂

Jeg startede for mange år siden på uddannelsen som hestetræningskonsulent, som omhandler træning af hesten ud fra videnskabelige indlæringspsykologiske principper. Derefter tog jeg overbygningen på uddannelsen som adfærdsterapeut med speciale i hest, hvor jeg blev uddannet i udførelsen af adfærdsbehandlinger inden for de mere komplekse områder som stereotypier, aggressivitet og angstadfærd. Al adfærd, vi som mennesker definerer som et adfærdsproblem.

Da jeg som adfærdsterapeut oplevede, at 80 % af de cases jeg skulle hjælpe, ofte havde relationer til problematikker i hestens bevægeapparat, der skabte ubehag, blev jeg mere nysgerrig på den fysiologiske og anatomiske del af problematikken. Dette medvirkede til, at jeg startede på uddannelsen som fysiurgisk hesteterapeut. En manuel terapiform der indebærer almindelig massage, trykpunktsmassage, kraniosakral terapi, ledmobilisering, supplerende terapiformer som laserbehandling mv.

Efter endt uddannelse derpå, ville jeg mere. Oftest bruger jeg udtrykket, jo mere man lærer, jo mere finder man ud af, hvor lidt man egentlig ved. Dette mundede ud i, at jeg startede på overbygningen til fysiurgisk uddannelse som er en dyrlægeeksamineret masterclassuddannelse. Dette indeholdt flere specialiserede teknikker og terapiformer i ben, de dybe fascia-strukturer, BLT teknikker (Balancing Ligamentous Tension), mere dybdegående kendskab til lymfesystemet, kraniet, ernæring og det viscerale område.

Jeg er som person super nørdet og meget nysgerrig, og med en hjerne der hele tiden er i gang, har dette efterfølgende resulteret i, at jeg har udvidet mit CV med flere kurser og uddannelser efter at have endt de 4 uddannelser. Jeg har bl.a. udvidet med en fuld kraniosakral-terapeutuddannelse til hest, efteruddannelse i blødvævsmobilisering af det dybe blødvæv, en uddannelse i photobiomodulation (lysterapi og laserbehandling af dyr), efteruddannelse i myofascial kinetic lines, neuromotoriske træning og genoptræning af hesten , flere kurser i arbejdet og træning af hestens bevægeapparat med bomme og jordarbejde.

Derfor vil I også opleve, når jeg er ude hos hesten, at jeg benytter mig af flere forskellige former for værktøj, lasere, og osteopatiske teknikker. Jeg arbejder altid ud fra de blødeste teknikker først. I vil sjældent se mig kun massere en hest. Men jeg gør brug af det, der matcher bedst til de problematikker der er hos den givne hest jeg står med. Jeg er meget bevidst om, at vi skal arbejde os hen til kernen af problematikken og ikke symptombehandle.

Rejsen med flere uddannelser er aldrig slut, jeg vil altid være nysgerrig og udvide min viden og kompetencer.

06/01/2026

Få tider tilbage i januar 😊

Hs Horsemind

24/03/2026

24/03/2026

18/03/2026

12/03/2026

09/03/2026

24/02/2026

17/02/2026

02/02/2026

27/01/2026

19/01/2026

12/01/2026

06/01/2026

Adresse

Hvad er åbningstiderne?

Telefon

Internet side

Underretninger

Kontakt Virksomheden

Genveje

Del

Type

Mandag	08:00 - 18:00
Tirsdag	08:00 - 18:00
Onsdag	08:00 - 18:00
Torsdag	08:00 - 18:00
Fredag	08:00 - 18:00