Equi-Physiq hestefysioterapi

04/06/2026

I sidste weekend havde jeg fornøjelsen af at undervise i veterinær neurorehabilitering hos heste for en gruppe hestefysioterapeuter i Bydgoszcz, Polen.

Vi arbejdede med emner inden for neuroanatomi, neurologisk undersøgelse af patienten samt rehabilitering af heste med neurologiske lidelser.

Det var nogle meget givende dage fyldt med faglig fordybelse, inspirerende diskussioner og en fantastisk atmosfære præget af gensidig læring, nysgerrighed og støtte. Tak til alle deltagere for engagementet og de spændende samtaler!

19/05/2026

Kære kunder og venner,
Mange tak for jeres stor interesse i mine behandlinger - jeg er meget taknemmlig for det 🥰
❗️Alle aftaler for MAJ er allerede blevet besat, og kun den 21. maj – den kommende torsdag – er tilbage. Tilmeld dig hurtigt, hvis din hest har brug for fysioterapistøtte.❗️

🇩🇰Jeg åbner også bookings for JUNI allerede nu, fordi pladser sælger hurtig - ledige datoer er:
✅1-8.06.
✅15-25.06.

🇵🇱Derefter rejser jeg til Polen i en måned, og den næste aftale vil først være muligt i AUGUST. Jeg opfordrer dig til at bestille tid nu, hvis du vil sikre din hest en plads til fysioterapi.

11/05/2026

05/05/2026

Genoptræning efter skader behøver ikke at være kedeligt!

Enhver, der nogensinde har haft en hesteskade, vil helt sikkert genkende en bestemt mønster... De første par dage udelukker hesten fuldstændigt fra træning, mens mere alvorlige skader kan immobilisere den i op til flere måneder! Og de ugelange gåture i hånden – på hårde eller bløde bunden…

Hvad nu hvis jeg fortalte dig, at dette er en meget arkaisk tilgang til genoptræning? Tid spiller selvfølgelig en meget vigtig rolle i vævsregenerering, men vi lever i det 21. århundrede, hvor veterinærmedicin tilbyder langt mere effektive løsninger, der kan genoprette en hest til fuld fitness på meget kortere tid, end den gjorde for bare 10 eller 20 år siden.

Korrekt udført motorisk genoptræning handler ikke kun om gå ture. Det er et sæt individuelt skræddersyede øvelser til en specifik skade og en specifik hest. Det fokuserer også på at styrke specifikke muskelgrupper for at forhindre lignende skader i fremtiden. Det handler om at sikre effektiv vævsregenerering, herunder: gennem brug af moderne teknologier såsom laserterapi, ultralydsterapi og pulserende elektromagnetisk feltterapi (PEMF).

Det er værd at bruge genoptræningsperioden til at udvikle en specifikt designet handlingsplan, der tager en mere holistisk tilgang til kropsarbejde – for selvom for eksempel kun ét ben er blevet skadet, bør resten af ​​kroppen stadig behandles.

En hestefysioterapeut er en uddannet og trænet person, der er dygtig til at lave genoptræningsplaner og er bekendt med effektive metoder til at arbejde med skadet væv for at undgå fremme skader og hjælpe hurtigere og mere effektiv heling.

21/04/2026

Brunstrelaterede smerter hos hopper - Del 2

Hvorfor er brunst symptomer ofte forvirrende?
Brunstrelaterede symptomer forveksles let med ortopædiske problemer eller udstyrsproblemer, da de kan omfatte:

• Spændinger og ømhed i lænderegionen, som intensiveres under rytterens vægt
• Modvilje mod at aktivere bagparten
• Overdreven følsomhed over for sadling og/eller justering af gjorden
• Nedsat galopkvalitet
Ofte går ejernes tanker til sadeltjek, træningsændringer eller endda unødvendige pauser fra arbejdet - når kilden til problemet er fysiologisk.

Hvordan kan manuel terapi hjælpe?
Manuel terapi "slukker" ikke fysiologiske processer, men kan forbedre hoppens komfort betydeligt ved at:
1. Regulere muskeltonus
Blødvævsteknikker hjælper med at reducere overdreven spænding i lænde- og bækkenmusklerne.
2. Fasciaarbejde
I perioder med hormonelle forandringer kan fascia reagere med øget stivhed og overfølsomhed. Blide fasciale teknikker forbedrer dens glid og elasticitet.
3. Indvirkning på nervesystemet
Manuel stimulering af mekaniske receptorer har en regulerende effekt på nervesystemet, hvilket kan reducere smerteopfattelsen og forbedre den generelle velvære.
4. Forbedret mobilitet i bækkenet og lændehvirvelsøjlen
Subtilt arbejde med korsbenet kan reducere ubehag som følge af øget mobilitet eller ustabilitet.

Vigtigt – terapi er ikke alt!
Det er værd at være klar:

Dette er ikke et "problem, der skal løses", men en fysiologisk tilstand, der skal forstås og støttes. Derfor opnås de bedste resultater med en kombination af:
• manuel terapi
• bevidst træning (mindre intens på de mest følsomme dage)
• overvågning af hoppens cyklus
• tilskud med urter som for eks. kamille, humle og kyskhedsbær (Vitex agnus-castus L.)
• muligt samarbejde med en dyrlæge i tilfælde af alvorlige symptomer (!)

Lad mig vide, om denne tekst var nyttig for dig, og om du har oplevet lignende periodiske problemer med brunst hos din(e) hoppe(r).

15/04/2026

Foråret er en tid, hvor mange hoppeejere bemærker betydelige ændringer i deres adfærd og præstation under sadlen. De oplever overdreven stivhed, modvilje mod at bevæge sig, smertefulde reaktioner ved pelspleje eller sadling – især i lænderegionen, og nogle gange endda markant aggressiv adfærd, såsom at sparke, bide eller stejle med rytteren på ryggen.

Den første tanke? - "Rygproblem" eller "dårligt tilpasset sadel."
Og selvom dette nogle gange er sandt, er det ikke altid den korrekte diagnose.
______________________________________
Brunst og hoppens krop – Hvad sker der egentlig?
Hoppens brunstcyklus er stærkt forbundet med hormonbalancen, primært østrogenproduktionen. Under brunst sker følgende:
• øget spænding og følsomhed i blødt væv
• ændringer i muskeltonus, især i bækken- og lænderegionen
• øget mobilitet af ledbånd i sacroiliac region
• nedsat smertetærskel
Alt dette kan forårsage, at lumbosakralregionen bliver overfølsom - selv uden tilstedeværelse af typisk traume eller overbelastning.
Dette kan sammenlignes med det ubehag, kvinder oplever under menstruation - hvor smerten ikke skyldes strukturel skade, men fysiologiske ændringer i kroppen.

Hvorfor påvirker hormoner blødt væv? Mekanismerne bag ændringer i hoppens krop
For at forstå, hvorfor smerte og ændringer i bevægelseskvalitet opstår under brunst, skal vi overveje den direkte effekt af hormoner på blødt væv - muskler, fascia og ledstabiliserende strukturer.

Østrogen spiller en nøglerolle her.
1. Østrogen og bindevævets elasticitet
Østrogen påvirker kollagenmetabolismen - det vigtigste protein, der opbygger ledbånd, fascia og andet bindevæv.
Under brunst observeres følgende:
• øget vævselasticitet
• nedsat ligamentstivhed
• større modtagelighed for strækning
Lyder det godt? Ikke nødvendigvis.
Større elasticitet betyder også mindre stabilitet.
I praksis kan dette føre til mikroinstabilitet i leddene, især i bækkenregionen og SI-led.
Denne subtile ustabilitet manifesterer sig ofte som:
• vanskeligheder med at engagere bagparten
• "faldende fra hinanden"-bevægelse
• kompenserende spænding i lændehvirvelsøjlen
• i ekstreme tilfælde endda som halthed i bagbenet
_________________________________________
2. Hormoners effekt på fascia
Fascia er et stærkt innerveret væv, der reagerer på hormonelle ændringer. Østrogener kan:
• påvirke fascial hydrering
• ændre dets glideegenskaber
• øge følsomheden af ​​sensoriske receptorer
Effekten? Væv, der normalt bevæger sig glat, kan blive mere "klæbrigt", mindre elastisk og mere følsomt over for tryk.

Dette forklarer, hvorfor en hoppe kan reagere negativt på berøring i lænderegionen, på trods af fraværet af typisk traume.
_______________________________________
3. Nervesystemet og smertetærsklen
Kønshormoner påvirker også bearbejdningen af ​​stimuli i nervesystemet.
Under brunst kan følgende forekomme:
• en sænket smertetærskel
• øget reaktivitet over for mekaniske stimuli
• øget "årvågenhed" i nervesystemet.

Med andre ord kan en stimulus, der normalt ville være neutral, opfattes som ubehag og smerte.
4. Muskelspænding som en sekundær effekt
Ændringer i stabilitet og følesans fører til kompenserende reaktioner:
• Stabiliserende (dybe) muskler kan virke mindre effektivt
• Overfladiske muskler overtager den stabiliserende funktion
• Overdreven beskyttende spænding opstår
Dette er især mærkbart i musklerne i lændehvirvelsøjlen.

I næste indlæg vil jeg diskutere mulige strategier til at støtte hopper i brunt-perioden. Stay tunned!

13/04/2026

Just another day at work 😅💋✌🏻

29/03/2026

What an amazing feeling to be able to share your thoughts and clinical observations from everyday practise with other professionals in a nice, welcoming and truly cooperative atmospehere!

I am feeling so grateful for all amazing cooperations that led me to this place. For the first time I was a speaker at such a huge event - Veterinary Rehabilitation Conference in Zielonka, Poland, talking about equine thoracolumbar fascia.

Very special thanks to my beloved collegaue dr Vibeke Sødring Elbrønd for all the help and support I received from her, as well as for beautiful dissection pictures I was allowed to use due to her courtesy.

24/03/2026

Smerter i det sacroiliacale led

Det sacroiliacale led dannes af korsbenets vinge og hoftebenet, som er en del af bækkenet. På grund af sin flade og meget tætte opbygning har leddet en begrænset bevægelighed. Det er et yderst stabilt led, men samtidig af stor biomekanisk betydning, da det udgør forbindelsen mellem bagbenet og rygsøjlen og er ansvarligt for overførsel af kraft fra bagbenet til ryggen. Stabiliteten i det sacroiliacale led sikres af tre stærke ligamenter: det dorsale sacroiliacale ligament, det ventrale sacroiliacale ligament samt det interossøse ligament. Derudover omgives leddet af kraftige muskler, såsom m. gluteus profundus, m. gluteus medius, m. biceps femoris samt mm. multifidi.

Smerter i det sacroiliacale led er en hyppig diagnose hos sportsheste, og der kan være flere årsager. Man skelner mellem primære årsager – som skyldes en direkte skade i selve det sacroiliacale led (fx overrivning eller forstrækning af et ligament eller fraktur i bækkenet), og sekundære årsager – som opstår som følge af langvarige, tiltagende smerter, ofte med oprindelse i helt andre strukturer i bagbenet eller rygsøjlen (fx en tidligere skade i m. interosseus i bagbenet, hvor kompensation over tid medfører smerter højere oppe i kroppen). Der tales også i stigende grad om, hvor stor betydning korrekt hovbalance og korrekt akse i ekstremiteterne (eng. HPA - hoof pastern axis) har for hestens komfort og kropsholdning.

Ved smerter i området omkring det sacroiliacale led er det afgørende at arbejde mere helhedsorienteret og betragte hestens krop som en funktionel enhed, frem for udelukkende at fokusere på det område, hvor symptomerne viser sig. I sådanne tilfælde er samarbejde mellem fysioterapeut, dyrlæge og beslagsmed centralt for at hjælpe hesten tilbage til fuld funktion gennem korrekt behandling, en målrettet genoptræningsplan samt optimering af HPA, hvis det er nødvendigt.

Har nogen af jer fået stillet en diagnose relateret til problemer i det sacroiliacale led hos jeres hest?