25/10/2026
Hænger de fysiske smerter sammen med de psykiske? ❤️🩹
Jeg troede, der ville komme mere ro på, når mit forløb i kommunen var afsluttet. Sidst på denne måned får jeg min første udbetaling som førtidspensionist, og jeg havde håbet, at det ville give mig lidt mere ro.
Men sådan er det ikke blevet.
Hver dag føles stadig som en kamp. Jeg vågner med ondt i kæben, fordi jeg bider tænderne hårdt sammen om natten. Er det angst, smerter eller tankemylder? Jeg ved det ikke.
Jeg føler en træthed, der ikke kan soves væk. Uanset hvor meget jeg sover, er jeg stadig udmattet. Om natten kommer katastrofetankerne, og om dagen kæmper jeg med store fysiske smerter. Hvornår får jeg lidt ro?
Noget af det, der slider, er følelsen af hele tiden at skulle forklare og forsvare, hvordan jeg har det. At føle, man ikke bliver lyttet til, og at man skal bevise, at man faktisk har det svært.
Lige nu har jeg overbelastningsskader i både den ene fod og det andet knæ. Beskeden er, at jeg skal holde mig i ro. Det er lettere sagt end gjort, når man har lidt for meget krudt i røven og samtidig har en masse dyr, der skal passes hver dag. Heldigvis giver de mig også masser af glæde. 😊❤️
Jeg bliver gang på gang mødt med, at jeg jo ikke ser syg ud. Men hvordan ser syg egentlig ud?
Ingen kan se den angst og uro, jeg går rundt med, eller hvor udmattet jeg er indeni. Man kan heller ikke se de skader og betændelsestilstande, jeg kæmper med flere steder i kroppen. Men jeg kan mærke det hele – hver eneste dag.
Jeg er glad for at have fået afklaring omkring min fremtid, men det betyder ikke, at mine problemer forsvinder.
Jeg ønsker ikke medlidenhed. Jeg ønsker forståelse. At blive lyttet til uden hele tiden at skulle forklare og forsvare mig.
For selvom man ikke kan se det udefra, betyder det ikke, at det ikke er virkeligt. ❤️🩹