26/06/2023
Undervisning tilbydes 🏜️
I løbet af sommeren har jeg kapacitet til privatundervisning.
Jeg har en solid erfaring som underviser og kompetancer indenfor relationel horsemanship, horsepacking, terapi-ridning og uddannelse af ungheste. Jeg har studeret relevante pædagogiske og psykologiske fag ved universitetet i Lillehammer og er en teoretisk velfunderet underviser med et praktisk afsæt.
Jeg lægger vægt på tydelig kommunikation, forståelse og funktion i vores (sam)arbejde med hestene. Om du ønsker vejledning til at komme i gang med at ride med håndhest eller arbejder mod bedre kommunikation fra jorden, så er det min ambition, at du tilegner dig ny viden og konkrete øvelser, som kan hjælpe dig videre, også når lektionen er forbi.
Jeg har har arbejdet professionelt med heste og undervisning i mere end 10 år. Blandt andet som ekspeditionsleder på hesteryg i Rocky Mountains, på konventionelt ridecenter i Norge og med terapiridning for mennesker i rehabilitering.
Jeg ønsker at skabe et inkluderende miljø, hvor der er plads til dig som elev, uanset niveau eller baggrund. Jeg kører ud på Sydfyn og arrangerer også workshops for større grupper.
Tag kontakt for information og tak for deling 🐎
De bedste hilsner Marie Wisborg / Trailhead Sydfyn