17/04/2026
🌟 Ugens tanker 🌟
En kærlighedserklæring (og en undskyldning).
Hvorfor er jeg gået i stå med de der anmeldelser? Jeg vil vove at påstå, at det sker for de fleste bogbloggere at de rammer muren (eller at stakkene med anmeldereksemplarer vælter ned over dem).
Livet byder på uventede udfordringer. I oktober ændrede min verden sig. Så stod jeg der: 49 år, førtidspensionist og indehaver af tre diagnoser. Diagnoser, der har givet en helt ny forståelse af mit tidligere liv, reaktionsmønstre og udfordringer. Men også diagnoser, der blev opfanget så sent, at mange ting ikke kan rettes op nu.
Læseglæden har ingen taget fra mig - men desværre til tider hjernens mulighed for at læse.
Men kære forfattere - ieg har ikke glemt jer og jeres skønne bøger. De ligger klar til at blive nydt. Og til at få nogle ord med fra mig, på deres videre færd ud i verden
Sandheden er dog, at det ikke længere er så simpelt. At leve med både autisme og ADHD, er på mange måder et paradoks.
En hjerne, der hungrer efter struktur, fordybelse og ro. Og samtidig en hjerne, der flakker, mister fokus og bliver overvældet.
Anmeldereksemplarer er en sand gave. Men for den nye mig, kan det hurtigt gå fra glæde til pres.
Jeg kan blive handlingslammet, når bunken vokser. Ikke fordi jeg ikke vil læse - men fordi jeg vil læse rigtigt. Give bøgerne den opmærksomhed, de fortjener.
ADHD'en gør det svært at komme i gang Autismen gør det svært at gøre det "halvt". Og midt i det hele opstår der en stille skyldfølelse.
Så jeg øver mig.
I at læse langsommere.
I at vælge til og fra uden dårlig samvittighed.
I at acceptere, at min måde at være læser og anmelder på har ændret sig.
For jeg har ikke mistet kærligheden til bøgerne.
Jeg har bare måttet lære at være i den på en ny måde.
Til jer, der har sendt mig jeres bøger: Tak fordi I valgte mig, og tak for tålmodigheden.
Jeg skal nok nå til dem. Ikke nødvendigvis hurtigt, men med den opmærksomhed og kærlighed de fortjener.