23/04/2026
I går skrev jeg om tæppeøvelsen på mit hvalpehold - en øvelse, som I høj grad handler om at lære hundene at slappe af og blive hvor de er.
Øvelsen er ikke nødvendigvis nem, især ikke med visse typer af hunde - men jo sværere den er at lære, jo vigtigere er den faktisk. For det er disse hunde især, som har behov for at lære at slappe af og lære at regulere deres arousal.
For det, som gør tæppeøvelsen særligt svær for nogle hunde, er, at de skal koble fra, slappe af og være rolige. Dette går svært i spænd med et højaktivt temperament, med tendens til forhøjet stressniveau!
Jeg har selv sådanne to, som også havde brug for lidt ekstra på hver deres måde:
🐶 Wupti, en Australian Shepherd.
Han havde rigtig svært ved at blive på tæppet - han har altid haft lidt 'fluer på hjernen' og kan nærmest glemme, hvor han er og hvorfor. Og så reagerer han kraftigt på sine indre følelser og var deraf som hvalp og unghund ekstremt impulsiv. Det har både givet mange udfordringer i træningen og kostet mange grå hår!
Han kunne altså ligge på tæppet og lige pludselig bare rejse sig. Og virker helt tabt, som om han ikke forstod, at han faktisk var i gang med noget 😅
Her hjalp det mega meget at gøre brug af en 'donut'-seng (de der runde fluffy-senge med 'armlæn' hele vejen rundt), i stedet for blot et tæppe. Strukturen på donutsengen gav ham en tydeligere ramme for øvelsen og så tog det ellers fart med at lære det!
🐶 Nenya, Entlebucher Sennenhund.
Hun har altid været enormt højkørende og skaber hurtigt associative forventninger og dertilkommende frustration, når tingene ikke går som forventet. For hende var problemet ikke at blive på tæppet. Det kom faktisk ret hurtigt. Når hun har forstået en opgave, så gør hun det.
Udfordringen var at slappe af. At ikke gø, at ikke pibe, fordi man er ivrig. Og rent faktisk at slappe af i musklerne! For hun havde svært ved at slippe arbejdsmode. Hun lå spændt som en fjeder og kunne gøre det længe - og gøeriet (frustrationen) ville begynde at eskalere!
Her var gradvis udvidelse af tidsrummet vigtigt, men belønningsformen var endnu vigtigere. I længere tid end normalvist, skulle godbidderne gives som små søg på tæppet. Foran snuden, for ellers rejste hun sig straks!
Og drysset på tæppet, så hun snuste efter dem, hvilket hjælper hjernen med at slappe af.
Og stille og roligt nåede vi målet og det magiske øjeblik kom, hvor musklerne ikke længere var spændte og jeg kunne drysse dem ned langs siden mod lyskeregionen. Og i stedet for at ligge parat i et spændt løvedæk, så var musklerne bløde, så hun tiltede om og lå på hoften, for at nå godbidderne.
Og i dag er tæppeøvelsen til gengæld solid. I denne video kan I se hende brilliere på tæppet, mens jeg træner med Wupti - hun ligger på Wuptis grå donut seng ude til højre.
Uden en lyd. For hun ved, at hun skal vente på hendes tur.
Dermed ikke sagt, at hun ikke KAN give lyd, for det kan hun. Men det er ikke normalen længere og kommer kun, hvis noget er uvant.
