20/10/2026
Som mange ved, så har jeg været afsted for at få parret Nenya - og i Slovakiet, som ikke just er rundt om hjørnet :-)
Mange har spurgt mig - hvorfor så langt væk? Både familiemedlemmer, venner og hundebekendte har været nysgerrige på dette.
Er der virkelig ikke en hund i nærheden, som kunne bruges?
Og jeg vil forsøge at forklare lidt om mine tanker i den forbindelse her, uden at gøre det FOR langt (håber jeg!) 😆
Jo, der var hunde af samme race, sådan, ikke flere landegrænser væk, i hvert fald, som kunne bruges, uden at jeg overskred hverken mindstekrav eller mindsteanbefalinger for racen fra kennelklubben.
Problemet med avl, er, at en hund godt kan se ud som en solid hund avlsmæssigt på dens egne papirer.
Men hvis man dykker dybere, så finder man ALTID mulige svagheder, når man studerer linierne (anerne og slægninge) bag hundene. Især når man begynder at få gode kontakter indenfor ens race.
Derfor skal hanhund og tæve hver især kompensere for hinandens svagheder, når man studerer de nære aner.
Derudover, så skal der også tages hensyn til temperamentet - hvilket temperament ønsker man hos hvalpene, udover at det skal være racetypisk? Har ens egen tæve nogle svagheder ift. ønskeprofilen? Og kompenserer hanhunden for eventuelle svagheder hos tæven (og ditto tæven for hanhunden!).
Og næsten vigtigst (alle dele er lige vigtige), når vi snakker Entlebucher Sennenhunden - men også andre racer! Så er der kunsten med at undgå indavl... Både i dag - og i fremtiden! Og med en race med godt under(!) 1000 hvalpe født årligt på verdensplan, så bliver det her virkelig en kunst. Og min absolut primære frasorteringsårsag!
Jeg kunne snildt vælge en hanhund tættere på - i Sverige eller i Tyskland, fx. Men de faldt alle sammen fra på et af følgende parametre:
- Sundhed
- Temperament
- Indavl
- For mange kuld/hvalpe allerede (fremtidig matadoravlshan - se forklaring længere nede)
- På en kalkulering af avl ved næste generation...
Og den sidste er en lille, svær én, som kræver meget mere arbejde end blot at undgå indavl i hvalpene. For noget der ofte sker i racer, er det man kalder "Popular Sire Effect" (matadoravlshanner). Når en eller få hanhunde dominerer avlen, fordi de har gode meritter, gode sundhedsresultater - og en ejer, der formår at "markedsføre" ham. Det har der desværre været flere tilfælde af i Entlebucheren og jeg har forsøgt at navigere uden om hanhunde, som havde for mange matadoravlshanner i stamtavlen. Undgås kunne det ikke - men stamtavlen vælter ikke rundt i dem, som nogle gør!
Jeg har helt sikkert gjort mit projekt mere besværligt end mange andre gør det - men jeg vil gerne kunne se mig selv i øjnene i fremtiden og kunne sige, at jeg gjorde det bedste jeg kunne med den viden jeg havde for at opdrætte et kuld dejlige hvalpe og et kuld, som vil kunne bidrage til racens sundhed og genetiske diversitet i fremtiden.
Om det kuld så bliver, om Nenya er drægtig - det vil de kommende uger fortælle 💖
Og et billede af de to hunde i fuld, flirtende leg som "tak" :-)